Om mit garn og garnfarvning

Jeg køber garn fra producenter der sørger for at alt garn er Mulesingfrit.

Jeg bruger syrefarver, der er anbefalet af tøjindustrien som de mest miljøvenlige og jeg genanvender, når det er muligt,  overskudsvand efter farvning.

 En gang imellem køber jeg også restpartier af garn som allerede er farvet (oftest de lyse) og overfarver dem selv for at skabe nye spændende farver. Disse garn finder du under Tilbud. 

Mit garn bliver farvet hjemme hos mig. Processen fra at lægge garnet i syrebad til færdig farvet garn tager 2-3 dage.

Alt garn bliver skyllet grundigt for overskudsfarve, men det kan ikke undgås, at der alligevel vil komme en smule ud, især hos de mørkere nuancer. Jeg anbefaler derfor, at man følger vaskeanvisningen og vasker sit færdige strik inden brug.

Jeg farver garn efter mit humør og det er i princippet muligt at genskabe ensfarvet og multifarvet garn, men der er ingen garanti for at farvestrukturen bliver den samme. Det er vel charmen i håndfarvet garn.

Det er en god ide at købe det antal garn du har brug for til dit projekt for at sikre dig, at du har nok.